Lokale og Anlægsfonden blev etableret i 1994 og råder over en egenkapital på 140 mio. kr., der er indskudt af Danmarks Idræts-Forbund, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd. Fonden udvikler og rådgiver om byggeriprojekter og fysiske faciliteter indenfor fritids-, idræts-, frilufts- og kulturlivet. Udover at skabe fremtidens mødesteder uddeles ca. 80-90 mio. kr. årligt i støtte til udvalgte projekter.
Fonden bad mig i 2011 om at udvikle en ny visuel identitet, samt designprogram og retningslinjer for både on- og offline elementer. Jeg kiggede på arkitektur og konstruktioner, og skitserede på en grafisk form, som kunne symbolisere fondens tilgang, til de projekter de arbejder med. Jeg lod mig inspirere af ‘asymmetri’, skæve vinkler, rum og ‘scenen’ hvorpå kulturen udfolder sig. Resultatet blev en asymmetrisk og dymamisk form samt et stringent navnetræk. Det nye distinkte logo samt øvrige visuelle elementer, implementeres løbende i fondens kommunikation.