Modsætninger og kontraster var udgangspunktet, da fotografen Patricia Oczki bad mig udvikle ny visuel identitet, samt design og koncept for hendes setcards og øvrige papirlinje.
I skitsefasen arbejdede jeg med nye papirtyper og deres taktile kvaliteter, for at finde interessante sammensætninger og kombinationer. Matte og blanke overflader, udstandsninger og perforeringer, foldninger og falsninger samt lak og serifgrafisk tryk. Ambitionen var at designe en holder eller et omslag, som fotografen selv kunne ‘customize’ og pakke efter behov. Antallet af setcards og motivgenren af disse, ville nemlig skulle kunne variere, alt efter modtager og målgruppe. Sideløbende skitserede jeg på et enkelt og distinkt navnetræk, som skulle kunne flettes ind, som en naturlig del af konceptet.
Resultatet blev et enkelt, foldbart og taktilt omslag, i mat sort karton, samt et navnetræk med en tydelig reference til den visuelle sans, via et udstandset ‘O’. Al øvrig typografi blev trykt i henholdsvis blank lak og hvid serigrafi på det sorte omslag og visitkort i samme materiale.