Symphogen forsker i, og udvikler medicinske produkter til behandling af kræft, og andre alvorlige sygdomme. Selskabet blev grundlagt i 2000.
I 2006 fik jeg til opgave at udvikle design og en ny visuel identitet til biotekselskabet, og omdrejningspunktet for skitsearbejdet blev det antistof som er selskabets kerneforskningsområde. Jeg tegnede på et mærke som visualiserer en antistofstruktur. Et mærke som skulle kunne varieres, og dermed visualisere dynamik. Sideløbende med mærket tegnede jeg et navnetræk, og udviklede en skrifttype, med dette som udgangspunkt. Efterfølgende blev årsrapport og papirlinje designet og en ny hjemmeside blev lanceret. Hele designprogrammet er blevet beskrevet i en designguide.